Velkommen til,
jeg er utrolig glad og taknemmelig for at du netop har fundet min side.

Jeg havde egentlig aldrig troet jeg skulle skrive en blog. Men jeg har altid skrevet meget.
Som lille elskede jeg at skrive tegneserier, og små historier. Senere har jeg skrevet små film, historier og dagbøger der giver mig et hyggeligt afbræk fra en travl hverdag og får mine tanker til at samle sig.
Faktisk havde jeg aldrig overvejet at mine skriverier også var noget jeg kunne dele med andre, før jeg sad på vores bryllupsrejse og skrev opdateringer til venner og familie om vores oplevelser. Jeg nød alle mine små skribent moments, og folk der læste det, roste mine skriverier og følte sig inkluderet i vores rejse. Det motiverede mig til at finde en mere fast flade for mine skriverier, og jeg havde lyst til at dele det med flere, derfor starte jeg denne weblog.

Om Katrine

Mit navn er Katrine Køhler. Jeg bor i København med min mand Simon Talbot og vores to katte Yoda og Vader.
Jeg har gjort karriere indenfor underholdningsbranchen, som skuespiller. Men ud over mit skuespil, hjælper jeg også Simon med mange af hans stand-up shows, hvor jeg arbejder som tourmanager og co-manager. Så udover at være gift med hinanden, er vi også kollegaer.

Om Bloggen

Netop mit lidt usædvanlige liv, er hvad du kan læse om her på min personlige livsstilsblog. Med fokus på mit job som skuespiller og hvad min hverdag består af i denne lidt anderledes branche og i dette lidt anderledes parforhold.
Ingen dag den samme. Vi har ikke et job fra 8-16, vi arbejder på mystiske tidspunkter. Og vi rejser rundt i landet og andre lande, både for arbejde og for at komme væk fra arbejdet. Vi arbejder sammen og vi arbejder hver for sig. Til tider ser vi aldrig hinanden, og til tider ser vi hinanden hele tiden.
Alt dette og meget mere vil jeg fortælle om på min blog. God læselyst.

 

Om Samarbejde

Hvis du er interesseret I at indgå et samarbejde med mig, kan jeg kontaktes på mail:

kk@katrinekohler.dk